
BENITA HAASTRUP GOING NORTH
Trioen med Kaare Munkholm og Jens Skou Olsen har sammen udgivet den anmelderroste album trilogi: GOING NORTH - der modtog 2 DMA nomineringer, MØRKEFJELL og HVÆLV. Musikken er skrevet med inspiration fra nordisk natur og nordiske sagn og myter. Orkestret har turneret i bl.a. Vesterålen, Hamsunds Rike og mange andre fantastiske steder. Mødet med den storslåede norske natur, de massive fjelde, de øde vidder, skumsprøjt fra Atlanterhavet i øjnene og stilheden i den smukke dybe Sognefjord lever videre i trioens musik.
“Det er følelsen af en ligeværdig, kollektiv proces, der er denne lytters umiddelbare indtryk. Og det er noget af det bedste musik, jeg har hørt! Velskrevede og fængende numre, hvor melodilinjerne spilles af Kaare Munkholms luftige og svævende vibrafon med Jens Skou Olsens elegante bas og Benitas sprudlende og elastiske trommespil dansende omkring – en ren fornøjelse at lytte til. Benita spiller med stor karisma, hvad enten det er med trommestikker, køller eller hænder, og samspillet med Jens Skou Olsen og Kaare Munkholm er nærmest telepatisk. GOING NORTH er et svævende, altid nærværende og virkelig udtryksfuldt kammerjazzalbum, og det er første del af en CD-trilogi. Der er noget at se frem til!”
Jazz Special
„Hele albummet emmer af smukke scenerier, som de tre har formået at skabe og udtrykke på en fremragende måde. Det er Haastrup, der altid er den musikalske leder. Hun er en ekstremt dygtig kunstner, trommeslager og percussionist, og man fornemmer hendes baggrund fra blandt andet hendes omfattende samarbejde med percussionisten Marilyn Mazur. Vibrafonist Munkholm har meget af Burton i sit spil, og hans soloer har en melodisk og harmonisk kvalitet, der gør dem øjeblikkeligt genkendelige. Det er den rene enkelhed i arkitekturen, musikken fylder ikke for meget i det ekspressive rum, men alligevel sniger det sig ind på lytteren med en vidunderlig følelse af at komme hjem – tilbage til det høje nord: Svolvær og naturen deroppe. Varmt anbefalet!‟
Jan Granlie, The PanNordic Website On Strong Improvised Music
„Det er trommeslager Benita Haastrup, der har komponeret det meste af musikken på dette album, og hun fremfører den sammen med bassist Jens Skou Olsen og den virtuose vibrafonist Kaare Munkholm. Og kombinationen af trommer og vibrafon som to slaginstrumenter er en stor fornøjelse at opleve! Vi omsluttes af musikkens både melodiske og ekspressive kvaliteter og får lov til at vugge med i den. Denne mangefacetterede lyd, dette stereofoniske, vibrerende udtryk, tumler i mine ører – ganske enkelt lækkert! Og Benitas subtile trommespil fuldender musikken. Det er et minimalistisk album på mange måder, og det hylder uden tvivl den nordiske melodiske tradition.‟
Niels Christian Cederber, Danmarks Radio


